TANDBEHANDLINGER

Undersøgelse af dit kæledyrs tænder er en del af det sundhedscheck, der laves i forbindelse med den årlige vaccination.
For hvalpe og killingers vedkommende holder vi øje med om tandskiftet fra mælketænder til det blivende tandsæt forløber normalt, og om de blivende tænder er korrekt placeret. I nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne mælketænder, der ikke falder ud som de skal, og andre gange må man lave en slibning eller anden tilpasning af tænder, der f.eks. støder sammen pga. en fejlplacering.

Ved de udvoksede dyr kan vi se tand- og mundhuleproblemer i form af tandsten, tandkødsbetændelse, paradontose, knækkede og rådne tænder m.m. Ofte registrerer ejeren en dårlig ånde fra den syge mund.

Man anslår at 8 ud af 10 hunde og katte over 3 år har problemer i varierende grad. Jo før man opdager et tandproblem, jo nemmere er det at hjælpe dyret effektivt uden måske at skulle fjerne en eller flere tænder.

Hunde og katte er fuldt ud lige så følsomme i deres mund og tænder og kæber som vi mennesker er, - de klager sig bare ikke, når de har ondt.

Tegn på tandproblemer:
• Dårlig ånde
• Rødt og måske blødende tandkød
• Problemer med at tygge hårde foderemner
• Ændret adfærd
• Smerte ved berøring
• Løse tænder

SUNDHEDSCHECK OG VACCINATIONER

Vi anbefaler, at man en gang om året tager sin hund og kat til sundhedschek hos dyrlægen og samtidigt får givet dem de relevante vacciner.

Ved et sundhedscheck gennemgår vi din hund/kat fra den ene ende til den anden, og der er mulighed for at spørge om alt 🙂   Medbring evt. en huskeseddel!

Et hunde- og katteliv forløber meget hurtigere end et menneskeliv, dvs. de bliver meget hurtigere (ca. 7x) kønsmodne, voksne, ældre og pludselig gamle. Så bare indenfor et år kan der ske meget, også i forhold til at udvikle sygdom.

 

HUNDE-VACCINER mod:

Hundesyge (D = distemper)

Leverbetændelse (H = hepatitis)

Parvovirus (P)

Leptospirose (L4 = 4 typer af leptospirose)

Kennelhoste (BbPi = Bordetella bronchiseptica + Parainfluenza)

Rabies (Rabies = hundegalskab).  Gives kun hvis hunden skal med til udlandet. HØR NÆRMERE PÅ KLINIKKEN.

 

Vaccinations-program for hunde:

Alle hvalpe skal basisvaccineres mindst 2 gange. Oftest gør vi det i dag ved 8 og 12 ugers alderen, men ny forskning tyder på at man også burde give en vaccine ved 16 uger, da en del af hvalpene pga. antistoffer fra moderen ikke reagerer på den tidlige vaccine ved 8 uger, og de vil derfor kun være delvist beskyttede af den vaccine de får ved 12-ugers alderen. Omvendt er en del hvalpe allerede fra 8 ugers alderen helt fri af moderens antistoffer og derfor helt ubeskyttede, og de har brug for vaccinen allerede der. Problemet er, at man ikke kan se hvilke hvalpe, der er hvilke, medmindre man tager blodprøver.

Vi anbefaler årlig revaccination, da flere af vaccinerne kun har effekt 1 år. Andre har – efter basisvaccinationen – effekt i 3 år.

Vi vaccinerer kun raske dyr, og vi giver kun de vacciner, der er relevante for netop din hund.

Der ses kun sjældent bivirkninger ved vaccination, oftest som en mindre hævelse på injektionsstedet, og af og til høres lidt tør hoste et par dage efter kennelhostevaccinen.

 

KATTE- VACCINER mod:

Kattesyge

Katteinfluenza (2 typer)

Leukæmi

Chlamydia

Rabies – kun hvis katten skal med til udlandet. HØR NÆRMERE PÅ KLINIKKEN.

 

Vaccinations-program for katte:

Katte basisvaccineres typisk ved 12- ugers alderen, dvs. lige før de forlader deres mor (killinger SKAL være 12 uger, før de må tages fra moderen) og igen ved 16 uger. Derefter en gang årligt.

Er ens kat udelukkende ”inde-kat” og ikke har kontakt med andre / fremmede katte er risikoen for smitte begrænset. Man skal dog være opmærksom på, at man godt kan bære smitte fra andre katte med hjem på hænder eller tøj, hvis man har rørt en smittebærende kat udenfor hjemmet.

Der ses meget sjældent bivirkninger ved vaccination af katte.

HUNDE-/HVALPETRÆNING

Vi mener, det er meget vigtigt at gå til træning med sin hund, så kommunikationen mellem dyr og mennesker bliver letforståelig og effektiv til glæde for begge parter, - og jo før, jo bedre! Eneste krav for deltagelse er, at hvalpen har fået sine vaccinationer og er ormebehandlet.

Derfor har vi i flere år arrangeret hvalpetræning på pladsen foran klinikken. Vi træner efter principperne om ”positiv forstærkning”, dvs. vi skælder ikke ud eller råber ad hundene, men forstærker deres ønskede adfærd med ros og belønninger, og alle former for kvælerhalsbånd er selvfølgelig bandlyst.

Vi prioriterer små hyggelige hold med god tid til øvelser og leg, og også god tid til spørgsmål og individuel rådgivning. Det skal være sjovt og berigende at være sammen med sin hund, - for alle i familien!

Vi møder desværre en del hunde på klinikken, som er forvirrede, usikre og stressede, hvilket ofte bunder i, at de ikke har lært eller forstået, hvad det er vi mennesker beder dem om.  Det giver mange ubehagelige og unødvendige frustrationer for både hund og ejer, og kan i værste fald ende med, at hunden må aflives eller omplaceres.

Ved særlige trænings-eller adfærdsproblemer har vi mulighed for at give enetimer og individuel vejledning og træning, idet vi har et godt samarbejde med en dygtig hundeadfærdsrådgiver, som også kan komme hjem til familien og hjælpe.

KONTAKT KLINIKKEN OG HØR NÆRMERE OM HOLD OG TRÆNINGSTIDSPUNKTER J

VI RÅDGIVER OGSÅ GERNE OM VALG AF HUNDERACE, INDEN I BESLUTTER JER.

NEUTRALISATION AF KAT

Neutralisation er en samlebetegnelse for kastration af hanner og sterilisation af hunner. Neutralisation foretages for at forhindre uønskede drægtigheder og for at opnå en adfærdsændring hos kattene, som gør dem mere velfungerende som familiemedlemmer i hjemmet.

HANKAT:

Den lille, søde han-killing kan blive kønsmoden allerede når den er omkring et halvt år gammel,-  de fleste er 7-8 mdr. gamle, når ”stemmen går i overgang” J  Tidspunktet afhænger dels af hvilke gener, den har med sig, dels af de forhold, den lever under, og dels af årstiden.

Den typiske kønsmodne han-katte adfærd :

  • Tisser / strinter pludselig udenfor kattebakken, måske på møbler, i senge o.lign.
  • Dens urin vil begynde at lugte meget kraftigt, og den vil begynde at urinmarkere af sit territorie ved at strinte på udvalgte planter, hegn, sten, hushjørner, møbler osv.
  • Den begynder at strejfe længere og længere væk, og er måske væk i flere dage ad gangen med risiko for at blive kørt ned eller komme til skade på anden vis.
  • Den vil passe godt på sit territorie og vil ikke gå af vejen for et raskt slagsmål med andre katte, som provokerer den
  • Sår, bylder og haltheder vil forekomme hyppigt efter slagsmål
  • Risiko for at blive smittet med alvorlige og måske uhelbredelige katte-sygdomme som f.eks. katte-AIDS og FIP (smitsom bughindebetændelse)

KASTRATION kan foretages, når killingen vejer ca.2 kg og begge testikler er på plads i pungen,  og ellers uanset alder. Jo før jo bedre i forhold til at undgå den typiske han-katteadfærd.

Fordele: En kastreret kat vil være meget mere knyttet til sin familie og ikke have de samme behov for at føre sig frem med urinmarkeringer eller slagsmål som en ikke-kastreret kat. Den kan se frem til et mere roligt, ikke-stresset  - og sandsynligvis - længere liv.

HUSK at fodre din kat med et godt foder, der hindrer dannelse af urinvejssten og forebygger overvægt!! En kastreret kan vil ikke være så fysisk aktiv som en ikke-kastreret, så den skal have en mindre mængde foder.

 

HUNKAT :

Inden du får set dig om, er din lille nuttede hun-kat blevet kønsmoden. De tidligste drægtigheder, vi har set, har været hunkatte, der kun var ca. et halvt år gamle!  1. løbetid starter typisk når katten er mellem 5-10 mdr. gammel, afhængigt - ligesom hankattene - af dens gener, fysiske forhold/fodring og årstid.

Løbetids-tegn:

  • Katten begynder at jamre, den ruller måske rundt på gulvet og klager sig
  • Den bliver meget kælen, men måske også lidt hidsig, når man rører den.
  • Den vil gerne ud og kan finde på at stikke af (derfor hedder det ”løbetid”)
  • I får pludselig besøg af håbefulde hankatte fra nabolaget, som gerne vil urinmarkere, at de har besøgt Jer, og som gerne vil slås indbyrdes for at blive den heldige, der kan parre sig.
  • Løbetidstegnene er tydeligst i forår og sommer, men katte kan blive drægtige hele året. Op til 3 kuld killinger om året kan en hunkat præstere!
  • Løbetid kommer ca. hver 14. dag (i højsæsonen om foråret måske hver uge..) og varer hver gang mellem 2-12 dage. Katten får ægløsning i det øjeblik den bliver parret, så chancen/risikoen for drægtighed er meget stor.

STERILISATION  /  P-PILLER:

Ønsker man at ens kat skal have killinger på et tidspunkt, kan det være nødvendigt at give p-piller indtil da. Generelt fraråder vi at give katte p-piller, da den store mængde hormon, der er i p-pillerne,  fremmer dannelse af kræft i æggestokke, livmoder og mælkekirtler samt øger risikoen for livmoderbetændelse.

STERILISATION kan foretages, når killingen vejer omkring 2 kg og ellers uanset alder. Man fjerner æggestokke og evt. hele livmoderen, og da det er et noget større indgreb end en kastration er det dyrere.

Fordele: En steriliseret hun-kat er fri for stress og gener ved løbetid, den stikker ikke af men bliver hjemme ved huset, og den er ikke i så stor risiko for at blive smittet med diverse parrings-overførte sygdomme. Og  uønskede killinger slipper for at skulle aflives.

HUSK at steriliserede hunkatte er mindre fysisk aktive end ikke-steriliserede, hvilket man skal tage højde for ved sin fodring, så overvægt og dannelse af urinvejssten undgås.

 

VI GIVER GERNE RÅD OG VEJLEDNING VEDR. FODRING AF NEUTRALISEREDE KATTE, OG VI HAR ET STORT UDVALG AF SYGDOMSFOREBYGGENDE KVALITETSFODER I VORES BUTIK! 

STRESS OG FLUDT (Feline Lower Urinary Tract Disease) HOS KATTE.

Stress spiller en stor rolle i forhold til udvikling af FLUDT. Derfor bør man gøre meget for at undgå at stresse katten. Stress kan udløses af dårlig socialisering/utryghed/ændringer i dagligdagen /usikkerhed/ angst/  sygdom m.m. Samtidig er det vigtigt, at katten hver dag indtager tilstrækkelig væske (vand).

Kattes måde at vise stress på er primært at gemme sig, og at udvise ændringer i adfærd, f.eks. overdreven soignering af pelsen, og urinering på gulv og møbler.

 

Eksempler på stress-faktorer for en kat:

At bo sammen med en anden kat / katte / andre dyr, som man ikke bryder sig om.

Generende katte udenfor, som kommer for tæt på huset, strinter og måske vil slås. Bare det, at de kan ses gennem et vindue, kan være stress-udløsende.

Ændringer i foderet, omgivelserne, vejret,...  katte elsker ensformighed og faste rutiner.

Ejers stress / ændringer i ejers eller familiens adfærd.

For meget opmærksomhed – katten skal selv bestemme mængden af kontakt til ejer/børn/familie/andre dyr. Berolig din kat så meget som muligt, lad den kæle i det omfang den selv har lyst til.

Nye medlemmer af familien, nye kæledyr i familien.

Katte skal have mange gemmesteder, gerne højt oppe på små hylder, skabe el. lign.

Stress i forbindelse med urinering:

Sørg for at kattebakken står privat, og at der er flere bakker end der er katte.

Gør kattebakkerne rene hyppigt.

Sørg for rigeligt grus.

Sørg for mange muligheder for at få væske, ”serveret” på så mange måder som muligt: store skåle, små skåle, rindende/ dryppende vand, frisk vand, kuldslået el. lunkent vand,  osv. osv. Se vejledning fra Hills.

Behandling - udover at fjerne stress-faktorer - :  Anvendelse af beroligende foder / medicin : Feliway, Anxi-Kalm, Calm-foder, sedativa.

 

MORUD DYREKLINIK

Åbakkevej 5A, 5462 Morud.

6596 4884

ORM HOS HUND OG KAT

Både hund og kat kan smittes med orm af mange forskellig slags, bla. spoleorm og bændelorm.

Hvalpe og killinger smittes  af deres mor under drægtigheden og efter fødslen. Men smitte kan også komme direkte fra omgivelserne eller via såkaldte vektorer = smittebærere, f.eks. lopper.

Symptomer på ormeinfektion kan være:

  • utrivelighed
  • afmagring
  • udspilet bug
  • diarre
  • hoste, ofte i ”anfald”
  • kløe omkring endetarmsåbning
  • mat, trist pels

Disse symptomer kan imidlertid også skyldes mange andre sygdomme.

Hvalpe og killinger, hvis immunsystem ikke er færdigudviklet, bliver lettere syge og får symptomer end voksne dyr.

Voksne dyr med et velfungerende immun-system kan være ”raske smittebærere”, dvs. de huser orm og udskiller æg til omgivelserne, men udviser ikke selv tegn på at være smittede.

Orm i afføringen.

Det er kun sjældent, man ser orm i dyrets afføring. Ormene lever inde i dyrets tarm, og de udskiller deres æg med dyrets afføring. Når dyrlægen undersøger en afføringsprøve for orm, er det æggene, man leder efter. Disse er så små, at de kun kan ses i mikroskop.

Ser man orm i dyrets afføring, kan det være tegn på en massiv smitte, der er simpelthen trængsel, så nogle af ormene ryger med ud.

Mennesker - oftest børn - kan i sjældne tilfælde smittes. Det sker ved tæt kontakt med dyrene og ikke mindst deres afføring, og typisk via fingrene. Da mennesket er arts-fremmed for ormene, går de til grunde, men de kan godt nå at lave skader ved deres passage rundt i kroppen.

Behandling.

Ormekure fås kun på recept.

Tidligere var de håndkøbsmedicin, men blev for nogle år siden gjort receptpligtige. Dette skete for at undgå et overforbrug, som var begyndt at udvikle resistens hos ormene.

Hvis der konstateres orm hos dit dyr, lægger dyrlægen sammen med dig en behandlingsstrategi, der afhænger af hvilke orm, der er tale om, dyrets alder, det smittepres det er udsat for, evt. anden sygdom, m.m.

LEPTOSPIROSE

Leptospirose er en meget alvorlig, men heldigvis sjælden bakterie-infektion, der kan smitte både dyr og mennesker. Hos mennesker kaldes sygdommen  Weil´s syge. Den skyldes en særlig slags spiralformede bakterier, spirokæter, som i forskellige varianter er udbredt i hele verden.

Smitteveje .

Rotter, mus, mosegrise og andre gnavere huser ofte denne infektion, og da den udskilles i urin, vil både hunde og mennesker kunne smittes ved at komme i kontakt med f.eks. urinforurenet vand. En lille uskyldigt udseende vandpyt kan indeholde smitte.

Normal sund og rask hud danner en barriere mod smitten, men bakterien trænger let gennem sår, rifter, opblødt hud og slimhinder, så hunde, der f.eks. drikker af forurenet vand, vil kunne smittes. Katte kan også få leptospirose, men er uvist af hvilke grunde tilsyneladende ikke så modtagelige.

Bakterien overlever længe i vand og fugtig jord, og der er også eksempler på, at den er fundet i rester af fugtigt dyrefoder og i dambrug, ligesom man kan blive smittet ved at berøre f. eks. en død mus eller rotte.

Symptomer.

Inkubationstiden hos både dyr og mennesker er ca. 1 uge. Sygdommen er rigtig lusket, for de første symptomer er ikke alarmerende, men nærmest influenza-lignende med træthed, feber, måske opkast, kvalme og hovedpine. Hundene kan virke nedtrykte, de har nedsat eller ophørt ædelyst, evt. øget tørst, ligger måske og sitrer. På dette stadie kan sygdommen forveksles med mange andre sygdomme, og diagnosen stilles sjældent tidligt i forløbet.

Spirokæterne spredes via blodet til hele kroppen og senere i forløbet ses symptomer fra de organer, der rammes.  De værste typer af spirokæter angriber især nyre- og levervæv og kan i løbet af få dage forårsage nyresvigt, gulsot, blodforgiftning og død.

Behandling.

Da sygdommen i nogle tilfælde forløber meget hurtigt, er en hurtigt indsat behandling med antibiotika, væske, diæt osv. af største betydning. Patienten indlægges ofte, da smitterisikoen i hjemmet er stor, f.eks. i forbindelse med hygiejne og evt. optørring af urin.

Forebyggelse.

Samfundet forebygger leptospirose ved at bekæmpe rotter, som i øvrigt kan sprede og overføre mindst 50 forskellige andre sygdomme til mennesker! I dag ses leptospirose hos ca. 20-30 personer om året, f.eks. i forbindelse med oversvømmelser, hvor kloakvand trænger ind i husene.  

Mest udsat er personer, der beskæftiger sig med udendørs vand, spildevand og kloakarbejde. For dem er brug af bla. handsker og åndedrætsværn vigtigt.

Hunde kan vaccineres mod leptospirose, og langt de fleste dyrlæger har den med i deres lokale vaccinationsprogram, specielt hvis der i området er moser, åer og vandhuller. Især jagthunde er udsatte for smitte.

Hunden skal basisvaccineres 2 gange med 1 måneds mellemrum som hvalp, og vaccinen gives sammen med de andre hvalpe-vacciner. Du kan checke om din hund er vaccineret mod leptospirose ved at se, om der på dens attest står et stort L, typisk sammen med andre bogstaver for de andre sygdomme, D(hundesyge), H(leverbetændelse),P (parvodiarré),Pi eller BbPi(kennelhoste) og L eller L4(leptospirose).

L4 er den nyeste vaccine, og den beskytter mod 4 forskellige typer leptospirose.

 

Morud Dyreklinik

65964884

KØRESYGE (TRANSPORT-SYGE)

Ligesom mennesker kan døje med køresyge, kan det også være et problem for både hunde og katte. Især katte kan meget let blive køresyge, nok mest fordi de så sjældent er med ude at køre og dermed aldrig får det ”lært”.

Symptomerne er også de samme som hos mennesker: f.eks. uro, kvalme, svimmelhed, opkast.

Årsag: Køresyge kan skyldes dels en påvirkning af balance-sansen i mellemøret, dels en angst udløst af utryghed i forbindelse med at sidde i en bil, i nogle tilfælde begge dele. Andre former for transportsyge er søsyge, flyvesyge og ”rutchebane-syge”.

Begge dele kan afhjælpes med træning. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med medicin.

Træning:

  1. Lær din hund at hoppe ind og sidde i en bil, der holder stille.
  2. Lær den at hoppe ind i en bil, som holder stille med motoren kørende.
  3. Træn den til at sidde i bilen med lukkede døre.
  4. Kør en kort tur på nogle få hundrede meter.
  5. Gør langsomt turene længere og længere, og variér turen.
  6. Hold evt. små pauser, hvor lidt vand tilbydes og hunden luftes.

Under hele træningsprogrammet belønnes stille og roligt med godbidder og/eller ros, så det at køre i bil bliver en positiv og helt afslappet oplevelse.

 

Generelle råd i forbindelse med transport af dyr:

  • Hunde skal være fastspændt i en særlig hundesele eller sidde i et lukket og fastspændt bur. Katte skal være i en transport-kasse eller en lukket taske.
  • Nogle dyr tager turen mere roligt, hvis de ikke kan kigge ud.
  • Vær opmærksom på din egen adfærd, - vis dyret at du tager det helt roligt. Lad være med at snakke uafbrudt eller trøste/ynke dyret, da det vil opfatte det som at du også er bange.
  • Lad være med at skælde ud.
  • Beløn dyret med ros/godbidder, når den sidder roligt.
  • I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give kvalmedæmpende medicin i samråd med dyrlæge.

                                                                                                                                                            MORUD DYREKLINIK

                                                                                                                                                                             65964884

HJEMMEBESØG

DYRLÆGEN KAN KOMME HJEM TIL DIG

  • hvis du har svært ved at transportere din hund / kat
  • hvis din hund / kat har det bedst med at være hjemme i vante omgivelser

 

HJEMMEBESØG AFREGNES TIL

ALM. KONSULTATIONSTAKST + KØRSEL

(indenfor radius 10 km)

 

HØR NÆRMERE PÅ KLINIKKEN☺

FRANSK HJERTEORM – EN ”NY” INFEKTION

SYMPTOMER PÅ AT DIN HUND ER SMITTET:

Fransk hjerteorm kan være svær at opdage, fordi symptomerne kan variere i både styrke og varighed. Nogle gange kan symptomerne aftage helt i perioder og i sjældnere tilfælde vises næsten ingen symptomer. Der er dog nogle symptomer, der går igen hos de fleste:

Hvis din hund har hoste, rømmer sig ofte eller virker træt og ændrer adfærd, så skal du være opmærksom på, at det kan være hjerteorm og kontakte din dyrlæge. I alvorlige tilfælde kan evnen til at koagulere blodet være svækket. Det ser man som blødninger som ikke stopper naturligt, selv ved mindre sår eller skader. Hvis der sker blødning i det centrale nervesystem, som for eksempel i hjernen eller rygmarven, kan man se nervøse forstyrrelser i form af nedsat balanceevne eller markant ændret adfærd.

Symptomerne opstår bl.a. når larverne vandrer igennem kroppen og ud til lungerne, hvor de hostes op. Larvevandringen kan give omfattende skader i hundens krop. De voksne orm sidder i blodårerne mellem hjertet og lungerne og kan give symptomer på hjertesvigt :  træthed, vedvarende hoste og nedsat motionstolerance.

Der går typisk 30-60 dage fra hunden smittes til man kan teste den positiv.

Når man først ser symptomerne, så er der ofte allerede sket synlige skader på hundens lungevæv. Hvis din hund har nogle af nedenstående symptomer, bør du få den undersøgt af dyrlægen. Bor du i et område, hvor smitten findes, kan regelmæssige undersøgelser anbefales.

Vejrtrækningsproblemer

  • Hoste
  • Åndenød eller bliver hurtig træt (motionsintolerance)

Blødningsforstyrrelser

  • Overdreven blødning fra selv mindre sår
  • Røde pletter på slimhinderne
  • Blodmangel (bleghed omkring øjne og gummer)

Utrivelighed

  • Vægttab eller nedsat appetit
  • Opkastning eller diarré

Ændringer i adfærd

  • Nedstemthed
  • Pludselige ændringer i adfærd eller balanceevne